Forfatterskolen PS! tilbyder skrivekurser for psykisk sårbare, herunder mennesker med misbrug,  psykiske følgevirkninger i forbindelse med somatiske lidelser, samt sundhedspersonale mm.

Det mobile skriveværksted er et tilbud til psykiatriske sengeafsnit, bosteder, offentlige og private institutioner m.fl. om at kommer ud og afholde forløb i skrivekunst hos jer.
Det kan eventuelt kombineres med foredrag, vidensdeling og/eller skræddersyede uddannelsesforløb til fagpersonale, der ønsker at gøre brug af og understøtte kreative processer i det daglige.

Underviserne er professionelle forfattere, der har en særlig interesse for brugen af litteratur i forhold til socialt udsatte og psykisk sårbare. 

Derudover arbejder vi med formidling til fagpersonale og deltager i mindre forskningsprojekter omkring litteratur og mental sundhed.

Eksempler på forløb under Det Mobile skriveværksted:

  • ARToutloud på Statens Museum for kunst for unge med psykisk lidelse (18-30 år)
  • Litteratur som recoverystrategi på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afd. M., hver anden uge på afdelingen, introduktion til fagpersonale og tilbud om skriveforløb efter endt behandling.
  • Forløb for fagpersonale, CSV i Odense, afdeling for sindslidende.
  • Skriveworkshops for ambassadører i EN AF OS i København, Odense og Århus. (Antologiprojekt)

Kontakt os gerne uforpligtende for muligt samarbejde:
Hanne Boll Bork
Daglig leder
T / 8195 1353
M / hanne.boll@forfatterskolenps.dk