Guidet fælleslæsning PS! – drop’ind
Tirsdage kl. 12.00-13.30
Fra 22. oktober til 26. november 2024
Der er ingen tilmelding, det er gratis, og du møder bare op.
Om guidet fælleslæsning
To engagerede læseguider vil invitere til samtale om skønlitteratur. Til hver gang har guiderne udvalgt en kombination af prosa og poesi, som samtalerne vil dreje sig om, og der vil være en vekselvirkning mellem højtlæsning og samtale hver gang. Guidet fælleslæsning tager udgangspunkt i de følelser og tanker, der opstår umiddelbart, mens man læser en tekst, og er ikke baseret på fagspecifik forhåndsviden om skønlitteratur. Det kræver ingen forberedelse at deltage.
Alle er velkomne
- Uanset, om du er vant til at læse meget eller aldrig rigtigt har læst før, kan du deltage i guidet fælleslæsning.
- Vi mødes i et præstationsfrit rum om teksterne og den fælles læseoplevelse.
- Du kan deltage uanset, om du går på skolen, har gået tidligere eller ikke kender skolen endnu.
- Du kan deltage uanset, hvor gammel du er.
- Du kan deltage en, nogle eller alle gange.
- Du skal ikke melde dig til, du kommer bare kl. 12.00 eller op til en halv time i forvejen.
Mødegange
De guidede fælleslæsninger finder sted tirsdage fra kl. 12.00 til 13.30. Du er velkommen til at møde op til alle læsningerne eller bare en enkelt.
Der er læsninger på følgende dage:
- 22. oktober 2024
- 29. oktober 2024
- 5. november 2024
- 12. november 2024
- 19. november 2024
- 26. november 2024
Læseguider
Anne Tarp og Maria Bach er begge uddannede læseguider ved Læseforeningen.
“Det helt specielle ved fælleslæsning er, at man får lov til at dele en oplevelse med andre, som man ellers kun ville have haft for sig selv. Tilmed får man flere forskellige perspektiver på et stykke litteratur, som man måske ikke havde set, hvis man havde læst alene.” – Marie
“Guidet fælleslæsning er en alternativ og åben måde at læse på. Metoden giver mulighed for fortolkning og forståelse af litteratur, som tager udgangspunkt i deltagernes individuelle dagsform og tanker. Hvilke aspekter af teksten rører noget i dig i dag? Litteraturen er fællesskabets omdrejningspunkt, men fællesskabet skaber magien.” – Anne
Læs mere om guidet fælleslæsning på Læseforeningens hjemmeside.
Praktisk
- Det er gratis at deltage i Guidet fælleslæsning PS! drop ind
- Det foregår på Forfatterskolen PS!, Collinsgade 8, kld. th, 2100 København Ø.
- Du kan komme fra kl. 11.30.
- Vi byder på kaffe og te, mælk og plantemælk, vand og snacks (typisk kiks og nødder).
- Har du en madpakke med, kan du lægge den i skolens køleskab.
- Rygning foregår nede ved Sortedamssøen, 25 m fra skolen, der er bænke og kastanjetræer.
- Vær opmærksom på at vores toilet er meget lille, og at gangen derhen er smal
- Der er Skrivesalon PS! en halv time efter fælleslæsningen er afsluttet, læs mere på hjemmesiden om skrivesalonen.
Aflysning
Hvis fælleslæsningen må aflyses en dag, fx pga. sygdom, skriver vi det på skolens Facebook-side ‘Forfatteskolen PS’. Det kan være en god idé at tjekke Facebook-siden, inden du tager hjemmefra.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til skolen med dine spørgsmål på tlf. 8195 8102 eller på mailen info@forfatterskolenps.dk
- Vi glæder os til at læse sammen med dig –