Skriveværksted PS! ved Iben Claces
Dato
7. september – 26. oktober 2026Mandage 10.00 – 13.00
Et kreativt skriveforløb over syv mandage, hvor du arbejder med litterære greb, skriveøvelser og feedback i et trygt og inspirerende undervisningsrum. Forløbet er åbent for alle niveauer og ledes af Iben Claces på Forfatterskolen PS! i København.
Kursusbeskrivelse
På dette forløb bliver du præsenteret for forskellige skrivetekniske greb fra fx lyrik, kortprosa eller noveller som inspiration til din egen skriveproces. Vi ser på, hvordan skønlitterære forfattere arbejder med sproget, og det centrale i hver undervisningsgang er skriveøvelser, hvor forskellige greb og tilgange prøves af på stedet og i fællesskab. Vi arbejder i dybden med konkret sproghåndværk, uanset om du har lidt eller megen erfaring med at skrive.
Du bliver undervist i et trygt rum, hvor der er plads og tid til at læse op fra det skrevne – og lytte til de andres tekster. Feedback-runderne foregår på en anerkendende og inspirerende måde, så du bliver hjulpet godt på vej i forhold til metoder og din skriveproces. Du opnår erfaring med din egen litterære stemme, med at give og modtage feedback og får afprøvet litterære virkemidler, som udvikler dine tekster ift. både form og indhold.
Niveau
Undervisningsforløbet er tilrettelagt, så alle uanset niveau kan deltage. Alle mødes med anerkendende feedback, der passer til den enkelte. Holder er både for dig med nogen skriveerfaring og dig, der aldrig har prøvet at lave en skriveøvelse før.
Undervisningsgange
Forløbet består af syv undervisningsgange, der hver varer tre timer med gode pauser undervejs. Undervisningen finder sted mandage kl. 10.00-13.00 med første gang mandag den 7. september 2026.
Bemærk, at du tidligst kan møde op til undervisningen en halv time før, den starter, dvs. tidligst kl. 9.30 og blive på skolen højst en halv time efter, dvs. indtil kl. 13.30, da lokalerne skal gøres klar til andre hold.
Der er undervisning følgende dage:
7. september, 14. september, 21. september, 28. september, 5. oktober, 19. oktober og 26. oktober. Bemærk, at der ikke er undervisning 12. oktober i uge 42 pga. efterårsferie.
Underviser

Forfatter og lyriker Iben Claces
“Jeg tror på, at vi løftes, når vi skriver sammen. Jeg sætter en tryg ramme og tager vare på både mennesker og tekster, så entusiastisk skrive-mod kan udfolde sig. Ord skaber virkelighed.”
Tilmelding og optagelse
Du tilmelder dig ved at udfylde og indsende formularen nedenfor. 6 af i alt 8 pladser på dette hold er til elever mellem 18 og 35 år. Vi beder om din alder i formularen. Alle felter i formularen skal udfyldes, og i kommentarfeltet er det vigtigt, at du fortæller os om:
1) Din interesse for at skrive
2) Hvad din underviser skal vide om dig
3) Særlige behov ift. rummet (fx “medbringer servicehund” eller “har allergi overfor hunde…”)
Du er først sikret deltagelse på holdet, når du modtager en mail, der tilbyder dig plads. Vi modtager som regel flere tilmeldinger, end vi kan tilbyde pladser på holdet, og vi gør meget ud af at sammensætte hvert hold på en god måde. Vi kan derfor ikke garantere dig en plads på et hold.
Sted
Undervisningen foregår på Forfatterskolen PS!, Collinsgade 8, kld. th, 2100 København Ø. Når du står ved opgangen nr. 8, skal du ned ad kældertrappen til højre. Vores toilet er lille, og gangen derhen er smal. Hvor der er hjerterum, er der husrum: Vi glæder os til at byde dig indenfor.
Pris
Det koster 300 kr at deltage. Du skal først betale, når du modtager dit Velkomstbrev med en bekræftelse på, at du har fået en plads på holdet. I dette brev får du også info om betaling.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til skolen med dine spørgsmål på tlf. 8195 8102 eller på mailen info@forfatterskolenps.dk
Vi håber, du vil være med og ser frem til at byde dig hjerteligt velkommen på Forfatterskolen PS!
“… tager vare på både mennesker og tekster, så entusiastisk skrive-mod kan udfolde sig…”
Praktisk
Dato: 7. september – 26. oktober 2026
Tid: Mandage kl. 10.00–13.00
Sted: Forfatterskolen PS!, København Ø
Pris: 300 kr.
Niveau: Alle niveauer
Varighed: 7 undervisningsgange
Tilmelding: Ansøgning via formular herunder

