Vidnesbyrd

Forfatterskolen PS! arbejder med ord som vores fornemmeste materiale. Ord gør en forskel – for den enkelte og for fælleskabet – mod forandring og trivsel. Her har vi samlet en række ord fra mennesker, vi har arbejdet for og med.

Deltagere

"Forfatterskolen PS! har ikke bare reddet mit liv, men har på mange måder gjort mig til den, jeg er i dag. Den var den eneste konstant i de mest ensomme og turbulente år."

– Clara, Skriveværksted PS!

"Det sidste stykke tid har jeg bevæget mig længere væk fra min perfektionisme og selvkritik. Jeg har fået mod på at dele mine tekster med andre."

– Celie, Balance mellem linjerne

"Jeg føler mig taget seriøst og imødekommet. Jeg er blevet modig og har tillid til mine evner, som jeg ikke har følt før."

– Morten, Skriveværksted PS!

"Struktur i hverdagen. Noget at se frem til. Inspiration til at skrive, møde andre og føle sig ikke-alene."

– Emma, Skriveværksted PS!

"Skrivningen har givet mig mod til at stå ansigt til ansigt med mine dæmoner. Et sted at finde ro og forståelse. En livsledsager gennem livets op- og nedture."

– Maria, Skriveværksted PS!

"Det var en åbenbaring at finde ud af, at jeg kunne bruge skrivning til at bearbejde følelser."

– Nicolaj, Skriveværksted PS!

Personale i psykiatrien

"Litteraturen blev det fælles tredje, som gør det nemmere at komme ud af traditionelle roller. Skrivegrupperne skærper deltagernes opmærksomhed, refleksivitet og sproglige sans. Jeg har for alvor fået øje på tekstskrivningens transformative muligheder – og oplevet, hvor inspirerende det er at deltage selv."

– Krista Margrethe Staarup, specialpsykolog i psykiatri

"Formatet giver mulighed for at træde ind uden behandler/patient-roller og uden krav om bedring. Jeg oplever, at det skaber intense, rummende menneskelige møder og giver mig en ny måde at møde deltagerne på – mere ressourceorienteret og menneskelig, og med fokus på skriveprocessen, hvor tekster tages seriøst i form og udtryk, uden sygdomsfokus, men med gensidig anerkendelse af erfaringer."

– Lea Eriksen, specialpsykolog i psykiatri

"Det er et åndehul, hvor mennesker og ord er omdrejningspunktet, med respekt og nysgerrighed for forskelligheder."

– Marianne Bovard, kvalitets- og udviklingsmedarbejder, Klinik for Bipolar Sygdom

Lærere for autismeklasser

"For mange elever har der været personlig udvikling, og de deler nu deres tekster i undervisningen. Eleverne har hævet deres sproglige formidlingsevner og kompleksiteten i indholdet – et klart danskfagligt udbytte. Teksterne har skabt større forbundethed i klassen, med engagement og indlevelse delt mellem eleverne."

– Malene Søderberg, Høje-Taastrup Gymnasium

"Forfatterskolen PS! understøtter elevernes personlige stemme og flerstemmighed i deres skrivning. Skrivning kan overskues i mindre bidder, hvilket hjælper eleverne i andre skrivefaser. Dialogen om klassen har kunnet omsættes til konkret og relevant undervisning."

– Mathias Steen Hansen, Høje-Taastrup Gymnasium

Kontakt

Collinsgade 8, kld.th.
2100 København Ø

8195 8797
info@forfatterskolenps.dk

Følg os her

© Forfatterskolen PS!