Hver fredag kan du komme til Litteratur&Yoga med Clara, der selv har gået på skolen gennem flere år.
Det er hver fredag fra klokken 10-11 inden vi har Åben skrivesalon.

På Litteratur&Yoga kombineres ’guidet fælleslæsning’ med blid yin yoga, åndedrætsøvelser og afspænding. Rent praktisk betyder det, at læsningen vil foregå på måtter på gulvet, og at vi vil ligge i et åbnende, blidt stræk hver gang, der læses højt.

Litteratur&Yoga foregår i kirkerummet.

Der læses først en novelle med indlagte pauser til samtale om teksten og afsluttes med et digt.
Digtet læses to gange, mens dvi ligger på ryggen i ‘shavasana’ (dødemandsstilling), der også altid afslutter en yogatime.

Målet med Litteratur&Yoga er at løsne spændinger i krop og sind, og er velegnet til dig, der har svært ved ellers at koncentrere dig om at læse eller gerne vil have lidt mere kontakt og afspænding i kroppen.