Denne læsegruppe er for dig mellem 18-35 år, der har psykisk sårbarhed inde på livet og har lyst til at deltage i et inspirerende og fordomsfrit fællesskab med udgangspunkt i litteraturen. Vi mødes ugentligt i et læsefællesskab, hvor en læseguide har forberedt en novelle eller et uddrag fra en roman og et stykke poesi. Læseguiden er uddannet i metoden ”guidet fælleslæsning” og vælger altid nye tekster fra gang til gang, og alle deltagere i gruppen får et printet eksemplar ved start.

Læseguiden læser teksten højt, laver pauser og skaber rum for at snakke om de tanker, følelser eller minder som teksterne vækker. Vi læser alt mellem himmel og jord og det kræver ingen forberedelse at deltage. Du kommer som du er og deltager som du kan og har lyst til. Ved deltagelse i læsegruppen, er det også muligt at uddanne sig til læseguide med henblik på selv at videreføre læsegrupper.

Hvis du vil deltage så skriv til maria@laeseforeningen.dk. Og har du deltaget i en enkelt læsning er du ikke forpligtet til at møde op til den næste fælleslæsning. Bare du giver besked hvis du kommer!

Tidspunkter:
Mandage kl.16.00-17.30

Start: Mandag den 30. august 2021
Slut: Mandag den 6. december 2021

Der er gratis at deltage.